Opdater telefonens software
Brug pc-appen Zune til at opdatere telefonens software, så du får nye funktioner og en bedre
ydeevne. Når du opdaterer telefonsoftwaren med Zune, slettes dit personlige indhold ikke fra
telefonen.
Du skal bruge:
• Appen Zune
• En kompatibel computer
• En højhastighedsdataforbindelse til internettet
• Et kompatibelt USB-kabel
Inden opdateringen sættes i gang, skal du sikre dig, at telefonen har nok batteristrøm.
1. Du kan hente og installere Zune på din pc fra www.zune.net.
Tip! Hvis du bruger en Apple Mac, skal du hente Windows Phone 7 Connector for Mac fra Mac
App Store.
2. Tilslut telefonen til computeren med USB-kablet.
3. Åbn Zune.
4. Vent, mens Zune søger efter tilgængelige opdateringer, og følg de instruktioner, der vises på din
computer.
Tip! Hvis du modtager en fejlmeddelelse under opdateringen, skal du skrive fejlkoden ned og
søge efter fejlen på support.microsoft.com for at finde ud af, hvad der gik galt.
© 2013 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes.
75
Telefonen sikkerhedskopieres automatisk, når du opdaterer softwaren. Du kan også synkronisere
telefonen med din computer ved hjælp af Zune eller Windows Phone 7 Connector for Mac uden at
opdatere telefonens software.
Indstil telefonen til at give dig besked om opdateringer
Tryk på Indstillinger, og tryk derefter på opdatering af telefon > Giv mig besked, når der er nye
opdateringer.